Corona-pandemien
Corona-pandemien raser og det påvirker i høj grad vores dagligdag, herunder også mandskorenes dagligdag.
Et hurtigtarbejdende udvalg under “Amatørmusik Danmark” (en paraplyorganisation for amatørkor og -orkestre, som Dansk Sanger-Forbund er medlem af) har indsendt en forespørgsel om fortolkningen af retningslinjerne for amatørkor og -orkestre til de relevante myndigheder og fået en telefonisk godkendelse af fortolkningen, som udvalget meget gerne vil udbrede til hele amatørmusiklivet.
Sangerforbundets formand Lau Michelsen skriver i den anledning til korene:’
“Til alle medlemskor.
Der har været en del forespørgsler og en del forsøg på tolkning af de nu gældende regler for forsamlinger med korsang (og orkesterspil) for øje.
Det er stadig muligt at afholde såvel øvning som koncert, når man overholder de generelle retningslinjer for afstand mv. samt de i vedhæftede udredning og af myndighederne verificerede særlige krav.
Sangerhilsen
Lau”