Sangerkurset i Vandel gennemføres

Posted on:

DSF’s formand Kristian Bæk Michelsen har udsendt følgende besked til alle medlemskor:

”Kære alle medlemskor.
Da der endnu ikke er udmeldt restriktioner, der forhindrer gennemførelsen af kurset i Vandel den 12.-13. februar 2022, fortsætter vi planlægningen, og glæder os til at slå dørene op for en masse glade sangere.

VIGTIGT MHT. BETALING
Der er selvfølgelig en risiko for at vi kan komme til at aflyse, og derfor har vi besluttet, at de korvise indbetalinger for kurset ikke skal ske samtidig med tilmeldingen, som vi plejer.

I skal altså først tilmelde jer kurset til Erik Hansen – og vente med at indbetale, til vi er helt sikre på, at kurset gennemføres.

(I tilfælde af, I allerede har betalt, får I selvfølgelig pengene retur ved aflysning)

VI OPFORDRER ALLE TIL AT MØDE OP MED ET GYLDIGT CORONAPAS

På glædeligt (og forhåbentligt) gensyn!
Sangerhilsen, Kristian Bæk Michelsen”